Body SDS session hos mig

Læs mere
Body SDS er et kropsterapeutisk behandlingssystem, som anerkender at vi for at blive vores ubalancer og smerter kvit, er vi nødt til at se på det hele menneske både fysisk, psykisk og mentalt. Det betyder, at i stedet for blot at behandle selve symptomet forsøger jeg, at finde frem til årsagen til hvorfor din krop er kommet ud af balance. Derfor behandler jeg på hele kroppen og kan sagtens arbejde med dine fødder for at løse et problem omkring din skulder eller andet.
Ved at vælge behandling hos mig, får du en Autoriseret Body SDS terapeut, som deltager i, og er forpligtet til løbende, at modtage efteruddannelse og supervision.
Da jeg ved, at et godt resultat også handler om kemi mellem behandler og klient, tilbyder jeg at du kan starte dit forløb med en prøvebehandling, både for at se om behandlingen er noget for dig men også for, at du kan møde mig og min måde at udføre behandlingen på. Beslutter du dig for at ville fortsætte med et forløb og køber et rabatkort, får du prøvebehandlingen uden beregning. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at vælge en almindelig Body session, hvis du gerne vil mærke større forandring allerede efter første behandling.
Nogle klienter oplever en susen eller snurrende fornemmelse i kroppen under- og til tider efter behandlingen, dette er et godt tegn på, at din krop slipper gamle spændinger og der kommer forøget gennemstrømning i muskler, væv og led.
Selve behandlingen foregår i undertøj med eller uden BH, liggende på briks, hvor du vil være dækket af tæppe.
 
 

Gang i kroppen

En stor del af behandlingen handler om at få gang i lymfesystemet, der groft sagt kan betegnes som kroppens “kloaksystem”, som hjælper kroppen med at skille sig af med affaldstoffer f. eks. døde celler og inflammationer, som skaber spændinger og smerte. Derfor starter behandlingen på forsiden af kroppen, hvor vi kan aktivere de store lymfeknuder i brystet. Herefter arbejder jeg mig igennem kroppen for, at se hvad der er brug for at vi får løsnet op for først. Du bliver behandlet både på forside og bagside.
Læs mere
Læs mere

Efter behandlingen

De fleste oplever en frihed i krop, sind og åndedræt efter behandlingen og nyt overskud. I tilfælde hvor der er åbnet op for undertrykte smerter og spændinger kan man opleve en tung fornemmelse og måske svimmelhed. Dette er helt naturligt, når der bliver løsnet for måske mange år gamle spændinger med, hvad de indeholder af både affaldsstoffer og følelser. De fleste ubehagelige bivirkninger som kvalme eller hovedpine kan undgås med masser af vand i dagene efter behandling, da det understøtter kroppens udskilning af frigjorte affaldstoffer fra væv, led og organer.

Myter om Body SDS

“Man ligger altid og græder til Body SDS” – Det er ikke sandt. I nogle tilfælde, kan der komme følelser til overfladen, når gamle spændinger og smerter forløses. Det kan enten komme til udtryk med grin, gråd, råb eller blot forløses med at slippe vejret helt ned i maven. Det vigtigste er, at man giver sig selv lov til at udtrykke, hvad end der dukker op i kroppen. Det kan være rigtig svært eksempelvis, at udtrykke smerte, hvis man hele livet har været vant til at undertrykke smerte både fysisk og følelsesmæssigt men kan give en enorm forløsning når man giver sig selv lov og anerkender kroppens tilstand.
Læs mere
Læs mere

“Det kan godt gøre ondt at mærke. Sådan helt ned i kroppen hvor alting er gemt og husket. Jeg har i den grad mærket i dag – og hvor gør det godt og hvor føles det rart bagefter. Tak @kimmaibom for endnu engang at gøre mig bevidst og huske mig på at være til stede. For at lade min krop fortælle historien og mit sind mærke og arbejde. Jeg er vild med det og ønsker alle må få muligheden for at opleve at være i hænderne på en body-sds behandler” ???? #bodysds #behandling #mærk #føl #nuet #tanker #følelser #livet #tårer #grin #angst #inhale #trækvejret #altertilladt #undskyldjegbandersåmeget Sara Maria Franch-Mærkedahl via instagram

“Det gør vanvittigt ondt” – Nogen gange kan det gøre ondt at skulle åbne op for gamle spændinger og låsninger i muskler og led men når det er sagt er det ikke en hel time i smerte helvede. Som terapeut er mit vigtigste værktøj, det vi kalder indføling. Dvs. evnen til at mærke hvor du er som klient, hvor meget du kan overkomme at møde i denne behandling og hvor ondt den pågældende teknik gør. Så derfor er behandlingen altid afstemt mellem afslappende forløsende massage og dybere teknikker efter behov.

Efteruddannelse og kurser

  • 2015 : Organer og meridianer 1 v. Adam Wolden Ræthinge
  • 2015 : Organer og meridianer 2 v. Adam Wolden Ræthinge
  • 2015 : Færdiggørelse af uddannelse som Kropsterapeut uddannet hos Body SDS A/S
  • 2016 : Afhjælpning af belastninger efter HPV vaccine v. Ole Kåre Føli
  • 2016 : Indføling 1 v. Keven Bruun
  • 2016 : Ledkursus Nakke 1 ved Claus Linnemann Olsen
  • 2016 : Indføling 2 v. Henrik Kalsbøl
  • 2016 : Ledkursus ryg 1 v. Claus Linnemann Olsen
  • 2017 : Samtalebseret supervision v. Henrik Kalsbøll
  • 2017 : Psykologi: Fysisk, psykisk, mentalt 1 v. Keven Bruun
  • 2017 : Psykologi: Fysisk, psykisk, mentalt 2 v: Henrik Kalsbøll
  • 2017 : Angstkursus v. Ole Kåre Føli
  • 2018 : Indføling 2b v. Claus Linnemann Olsen
  • 2018 : Ledkursus Ryg 2 v. Claus Linnemann Olsen
Jeg har gode erfaringer med, at afhjælpe bla.
  • Nakke/skulder smerter og hovedpine (migræne)
  • Rygsmerter
  • Åndedrætsbesvær
  • Fordøjelsesproblemer bla. crohns sygdom
  • Smerter i muskler, sener og led
  • Stress, angst og depression
  • Muse-, tennis- og golf arm
  • Dårlig kropsholdning
  • Sportsskader f.eks. forstuvninger 
  • Problemer i nervesystemet bla. nervebetændelse
  • Udbrændthed 
  • Vinterdepression
  • Organproblemer og meget andet

Træning

Træningen er i sin tid udviklet ud fra idéen om, at kunne “behandle” mange mennesker på én gang. 
Derfor kan man efter træningen også opleve den samme frie, lette fornemmelse i kroppen, som behandlingerne giver, blandet med den behagelige træthed, som mærkes efter en god træning. Jeg forklarer ofte selv træningen med, at “det er den bedste form for lykkepille.”
Træningen handler grundlæggende om, at styrke og centrere led og muskler.
Derfor starter vi med fødderne, som er hele fundamentet for alle vores bevægelser og arbejder derefter op gennem vores forskellige ledgrupper, knæ, hofte, ryg, skuldre, nakke og arme. I denne del af træningen lærer vi kroppen og nervesystemet, at udføre de forskellige øvelser med centrering og korrekt koordinering af kroppens muskler og led. Derefter kommer ”De legende øvelser”, hvor vi arbejder med at bruge den centrering og koordinering som kroppen har opbygget i den første del. Her vil der være mere fokus på, at få pulsen op og samtidig opbygge styrke.
Det hele afsluttes med Udvidende og Sammentrækkende øvelser, som vil virke afspændende på den stive/spændte krop og styrkende på den løse/hypermobile krop. U/S øvelserne er varierende alt efter, hvad der har været vægt på, i den forudgående træning.
Træningen varer i alt 1.5 time og de sidste 15-20 min. er avancerede stræk i form af de Udvidende og Sammentrækkende øvelser.
Jeg instruerer i Grundtræning, hver mandag kl. 16:30 i Body Restarts lokaler på Tordenskjoldsgade 21, 1. sal 1055 København K
Tilmelding via mail på: mail@kimmaibom.dk
Medbring træningstøj med god bevægelighed, evt. ekstra t-shirt, vandflaske og lille håndklæde.
Der er IKKE mulighed for bad.
Læs mere

Lidt mere om mig

Mit navn er Kim Maibom-Madsen, jeg er født i 1984 og bor i København K, med min kone, vores to dejlige børn og en lille hund.
Før jeg “mødte” Body SDS havde jeg arbejdet som tømrer i 14 år men altid vidst, at jeg før eller siden skulle lave noget andet. Jeg havde dog ikke regnet med, at finde noget, som var så langt fra den hverdag jeg kendte.
Jeg havde igennem flere år gradvist mærket mere og mere til min krops advarselssignaler men som så mange andre forsøgt, at dulme ubehagelighederne med usunde fødevarer, sukker, smertestillende medicin mm. Jeg havde også i en periode gået til behandlinger hos en fysioterapeut for, at komme mine rygsmerter og gentagende hovedpiner til livs men uden egentlig at føle, det rykkede noget.
I 2010 blev jeg introduceret til Body SDS igennem Cufei træning hos grundlægger Bengt Valentino Andersen og mærkede hurtigt, hvad denne træningsform gjorde for min krop og mit psykiske velvære.
Mine smerter i kroppen forsvandt, jeg blev stærkere og mere smidig i dele af kroppen, som jeg før havde set som lidt ligegyldige.
Jeg blev nysgerrig på at vide mere om Body SDS og blev opfordret til at deltage i en introduktionsdag til uddannelsen. Her oplevede jeg hvad en behandling kan og blev med det samme klar over, at det var det her jeg skulle. En behandlingsform som på en gang både var meget fysisk men som også anerkender, at der nogle gange er mere til de smerter vi oplever end f.eks. “bare” dårlige arbejdsstillinger.
Det at se mennesker som en helhed fysisk, psykisk og mentalt tiltalte mig utrolig meget samtidig med, at jeg her havde muligheden for at arbejde med mennesker og udrette noget andet med mine hænder.
Jeg har siden starten af min uddannelse arbejdet med egne klienter, og har gennem mine behandlinger udviklet en stor forståelse og indføling for, at kunne mærke, hvad hver enkelt klient har brug for. Jeg tager altid udgangspunkt i de spændinger/ubalancer jeg finder i kroppen og arbejder ud fra disse. Hvad enten det er f.eks. stress, rygsmerter eller noget helt andet du kommer ind med, arbejder jeg for at finde frem til den egentlige årsag til problemet frem for blot at behandle symptomet for hermed, at kunne afhjælpe din krop smerter og skavanker.
Læs mere
Priser for Body session
Prøvebehandling ca. 20 min.                   425,-
Kort fysisk behandling 30 min                550,-
Body SDS behandling                                  850,-
Body SDS studerende, pens. og børn     765,-
 
Læs mere
Priser for Rabatkort
Rabat kort á:
5 sessions   3695,-
10 sessions 7145,-
For gavekort gælder samme priser som det antal sessions de pålyder
Bemærk! Købte rabatkort og gavekort refunderes ikke men må gerne deles med andre eller sælges videre til tredje part. Rabatkort udløber efter 1 år.
Priser pr. 01.02.2019
5 sessions   3950,-
10 sessions 7650,-
 
Læs mere

Betaling

Jeg modtager kontanter og mobilepay.
Dankort, Visa electron, mastercard og andre kredit kort modtages desværre ikke.
Aflyses en behandling, mindre end 24 timer før behandlingens start, faktureres der 450 kr. i aflysningsgebyr. Ved udeblivelse faktureres der for behandlingens fulde beløb.
Priser for træning
Træningen koster 450 kr pr. måned. Du er dog altid velkommen til at komme forbi til en gratis prøvetime, send mig blot en mail inden fremmøde på mail@kimmaibom.dk så jeg er sikker på der er plads.
 

Adresser

Behandlingerne foregår i: Behandler Teamet i Vendersgade, Vendersgade 14, st. th. 1363 København K
Træningen foregår hos: Family Zoo, Classensgade 11E, 2100 København K