Jeg havde en oplevelse med en klient i løbet af ugen, som fik mig til at tænke på det her.
Klienten jeg arbejdede med var netop ikke var bange for sin krop og det den gemmer på, og jeg kunne mærke hvor stor en befrielse det var for både klienten selv og mig som behandler. Rigtig mange mennesker, er ubevidst bange for sin deres egen krop og hvad den mon gemmer på. Det er vigtigt at forstå at vores krop gemmer på rigtig mange ting, fordi VI SELV beder den om at gøre netop det. Havde vi ikke haft vores alt for fornuftige hoved havde vi kunnet gøre os fri af alt vores gamle affald, præcis som dyr gør med deres traumatiske oplevelser. Hvordan skulle et byttedyr nogensinde turde fortsætte sit liv, hvis de ikke var i stand til at gøre sig fri af sine traumer? De lever ikke i en forholdsvis tryg bobbel som vi mennesker, der har den luksus at tro vi bare kan pakke ubehagelige oplevelser ned, og så bare lade dem ligge der indtil de fordamper af sig selv. Dyrene er nødt til øjeblikkeligt efter den traumatiske oplevelse, at gøre sig fri igen, så de kan fortsætte deres liv uden at være konstant angste om, hvornår de bliver udsat for den næste farlige eller ubehagelige oplevelse, for naturen er farlig når man ikke ligger i toppen af fødekæden og selv her kan man opleve traumatiske ting (ofte forårsaget af mennesker) men de gør sig fri af det, så deres nervesystem bliver nulstillet og er klar til at imødekomme den næste faretruende/ubehagelige oplevelse, med fri instinktiv mulighed for at “vælge” mellem kamp, flugt eller stivne reaktion. Det gør de ved så at sige at ryste oplevelsen af sig. Hvis du nogensinde har set dyreoptagelser har du sikkert også set dyr gøre lige præcis det og det kan vi også.
Nå det var ved at blive en lang svada om angst, nervesystem og vores “dumme” intellekt.
Det jeg gerne villle med det her var, at forklare at vi ikke har noget at være bange for, når det kommer til vores krop. Den er ikke en ukendt og utilregnelig maskine, som blot transporterer vores nok så kloge hoved rundt, nej den er faktisk en langt større del af os end vores hoved (kig selv i spejlet), så derfor skal vi turde være i den, kende den og vide at den ikke har til hensigt at gøre os ondt men at den måske bare er blevet kørt for hårdt af en leder, som aldrig lytter til sin medarbejder men konstant trumfer egne agendaer igennem uanset omkostninger længere nede i systemet. Problemet her er bare, at der ikke står en anden ny frisk medarbejder klar til at tage over når førstnævnte er slidt ned – nej så er det desværre måske ‘Game over’ eller en lang opslidende nedtur med stress, angst, depression og hvad det ellers kan føre med sig.
Derfor er min bøn til dig, vær ikke bange for din krop eller flov over hvilke reaktioner der kommer op når vi kigger indad eller ligger på briksen til en behandling. Vær ærlig uanset hvor åndssvagt det lyder inde i hovedet – hvis mine klienter da ellers tør sige noget siger de tit “ej det lyder jo sikkert helt skørt for dig” men nej det lyder sjældent skørt og hvis det gør hvad så? Jeg har ikke beføjelser eller lyst til at sende dig direkte på den lukkede alligevel?!
Vær respektfuld overfor din allermest trofaste medarbejder, vær lyttende, vær kærlig og vær for fanden ærlig om, hvordan du har det, der er ingen særlig første præmiepris for den som har holdt mest ud uden hjælp og bidt tænderne sammen indtil læsset væltede.
Tak for du læste med og hav en dejlig dag 🙂
