Der er efterhånden mange, som har spurgt og spørger til, om man kan behandle børn, og det hurtige svar er: ja det kan man!
Body SDS er for alle mennesker fra vugge til grav og i min optik er der faktisk ikke den store forskel på, at behandle en på fire, en på 27 eller en på 80+. Selvfølgelig er der forskel på hvilken dybde og hårdhed man arbejder med, men igen det er der jo altid! Ingen mennesker er ens og derfor er behandlingerne også altid lidt forskellige. Nogle gange skal man bruge lidt længere tid på, at tale med barnet om hvad der skal ske og det kan tage lidt tid at få opbygget den tillid vi skal bruge gennem behandlingerne, og derfor giver det mening, at tiden som er afsat til en børnebehandling er lige så lang som en “voksenbehandling”, selvom man måske reelt ikke altid har helt så lang tids egentlig behandling. Noget af det skønne ved at behandle børn er, at de siger sgu hvad de mener. Hvis de ikke har lyst til at ligge på briksen, så skal de med garanti nok gi’ udtryk for det og det samme, hvis noget er uden for deres tryghed, er for hårdt eller ubehageligt – de bider sjældent bare tænderne sammen for “min skyld” agtigt. Forstået på den måde at jeg tit hører folk, som har svært ved at sige av eller sige fra forklare det med, at jeg skal jo gøre mit arbejde og måske endda også “det skal jo gøre ondt før det gør godt” og ja det kan til tider være sandt nok men i den sætning ligger der ikke noget om, at man ikke må give udtryk for, hvad man mærker og føler mens det gør ondt. Børn derimod har som regel nemmere ved at sige av når noget gør ondt eller i hvert fald trække lemmerne til sig, hvis ikke de helt tør sige fra. Min egen datter for at bruge hende som eksempel, var på briksen i sidste uge og igen i dag og havde allerede meget nemmere ved, at identificere hvad hun synes var ok og hvad hun helst ville være fri for i behandlingen og hun er trods alt kun fem år.
Så ja, børn er meget velkomne og det er deres forældre også 🙂 De første gange vil det typisk give bedst mening, at du som forælder er med inde til selve behandlingen for, at skabe tryghed men efterhånden som barnet bliver mere trygt, vil det give mening at lade barnet være alene inde til behandlingen for at sikre, at barnet kan tale frit uden at bekymre sig om måske at få sagt noget forkert eller komme til at såre sine forældre.
Det kan for nogen give mening at booke en prøvebehandling for at barnet kan møde mig og måske nøjes med at prøve at ligge på briksen uden der skal ske noget særlig behandling – det er dig der kender dit barn bedst og ved om det skal foregå på denne måde eller om vi skal starte med at afsætte en fuld times behandling som naturligvis giver lidt mere tidsmæssig frihed at arbejde med.
Jeg håber det giver lidt svar på jeres spørgsmål omkring behandling af børn.
Rigtig god dag og tak for du læste med 🙂