Hvor mange af kroppens sanser kan du nævne?
Hvis du lander på fem, er du nok i kategori med de fleste af os. Hvis vi skal nævne fra hoften, så vil de fleste nævne: lugtesans, høresans, smagssans, synssans og berøringssans/taktil sans (“følesans” bob, bob, den har nemlig ikke noget med følelser at gøre). Det er de mest kendte og dem der er nemmest at forholde sig til. Men, men, men, der findes tre sanser mere som binder det hele sammen med de påvirkninger, som disse sanser rører i os.
Den første jeg vil nævne er vores vestibulære sans (balancesansen), denne sans er placeret i det indre øre og er lige som din hørelse forbundet til dine temporallapper i hjernen. Dette område er samtidig forbundet med hukommelse og stress da temporalapperne også rummer amygdala, hjernens “frygtcenter”. Derfor er denne del af hjernen også tæt forbundet med ængstelighed og bekymring, da stress skaber en vis frygttilstand i os. Derfor kan vi opleve forstyrrelser i denne sans ved stress og især, hvis det har været længerevarende stress. Det kan komme til udtryk i hukommelsesbesvær, svimmelhed, tinnitus eller andre høreforstyrrelser f.eks. lydoverfølsomhed.
Den næste vigtige sans er den proprioceptive sans også nogle gange omtalt som “muskel og ledsansen”. Denne sans er vigtig for os for at lære at styre kroppen: “hvor store bevægelser skal jeg lave?”, “hvor mange kræfter kræver det at pille et æg?”, hårdt skal jeg trække i køkkenskuffen?”, osv. osv. Det er selvfølgelig vigtigt, for at vide noget om, hvor vi er i verden og hvor mange kræfter vi har og skal benytte os af i forskellige situationer. En god proprioceptiv sans er afhængig af både en god og veludviklet taktilsans og en god og veludviklet vestibulær sans.
Noget interessant omkring den proprioceptive sans er, at den, isoleret set, ikke kan overstimuleres men derimod være en stærk spiller i forhold til at skabe ro i hele det øvrige sansesystem. Vigtig at vide, når og hvis vi kan føle os overloaded i nogle af de andre sanser eller, hvis vi oplever det i vores børn, så er kuren altid bevægelse og at “ase og mase”, som Sanse- og Ergoterapeut Connie Nissen kalder det. Det dækker over f.eks: slæbe, skubbe, trække, løfte eller bryde med hinanden.
Sidst findes der den “nyest opdagde” interoceptions sansen. Interoception er, på sin vis, det der binder det hele sammen. Det er her vores fysik møder følelser og tanker. Interoception dækker over de indre fornemmelser vi kan opleve: tissetrang, sommerfugle i maven, hjerteslag, knurrende mave osv. Så når en tanke om det udfordrende møde, skaber et sug i maven eller at hjertet kommer til at slå hurtigere, så er det denne sans der er i gang og fortæller dig noget om hvordan du egentlig har det med det du tænker på eller føler. Forstyrrelser i denne sans kan f.eks. komme til udtryk, hvis du oplever, ofte at have tissetrang, uden nødvendigvis at have særlig meget urin at skille dig af med når det kommer til stykket. Her er der muligvis en forstyrrelse i den interoceptive sans, som kunne have godt af at blive kontaktet, stimuleret og udfordret.
Er en af de øvrige sanser ikke tilstrækkeligt udviklet, er der simpelthen ikke båndbredde til at forholde sig til det interceptive og vi kan derfor have brug for at træde et skridt tilbage og undersøge, hvor der kan være udfordringer i det øvrige sansesystem, for at optræne de dele, så der kan komme mere båndbredde til at rumme interoception.
Fælles for dem alle er at de skal udvikles og trænes i kontakt, stimulering og udfordring.
Måske du kender til at være blevet dårligere til, at håndtere bevægelser uden overvældelse og svimmelhed med alderen, simpelthen fordi vi ikke i samme grad udfordrer vores vestibulære sans og balance med leg, bevægelser og gynger.
Vores sanser har brug for at blive udfordret for at holde sig i god form.
Kropsterapi arbejder på mange plan og også på dine sanser og skal gerne både kontakte, stimulere og udfordre især de indre sanser af proprioception og interoception.
Tak for at læse med.
Du er vigtig
/Kim
